GJF vedtægter

Vedtægter

1 Navn og hjemsted

1.1 Foreningens navn er Gludsted Jagtforening

1.2 Foreningens hjemsted er Ikast-Brande kommune.

 

2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund

2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende for foreningen.

2.2 Danmarks jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser. -

3 Formål og opgaver

3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme deres interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbunds formål, som dette er angivet i vedtægterne for Danmarks jægerforbund, § 2.

4 Optagelse

4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.

5 Ophør

5.1 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen.

5.2 Eksklusion skal dog for at få endelig gyldighed godkendes på førstkommende generalforsamling. Eksklusion kræver, at 2/3 af medlemmerne stemmer herfor. Såfremt forslaget om eksklusion ikke opnår et sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af de, der fremmødte stemmer herfor.

5.3 Eksklusion af Danmarks jægerforbund kan ske I overensstemmelse med Danmarks Jægerforbunds vedtægter 37.

5.4 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel I foreningens formue.

6 Kontingent og hæftelse

6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.

6.2 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

7 Ordinær generalforsamling

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed I alle foreningens anliggender.

7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år I Januar måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden I hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling skal ske i foreningens årlige medlemsblad eller Jægerforbundets medlemsblad I decemberudgaven eller i den lokale ugeavisen

 7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent og 2 stemmetæller.

2. Formanden aflægger beretning

3.Kasseren fremlægger det reviderede årsregnskab til godkendelse.

4. indkomne forslag.

S. Fastlæggelse af kontingent.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.

8. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.

9. Eventuelt.

8 Ekstraordinær generalforsamling

8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.

9 Afstemninger

9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2 Hvert medlem har én stemme.

9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.

9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Støttemedlem har ikke stemme- og valgret.

9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.

9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

10 Bestyrelsen

10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

10.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer.

10.3 Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.

10.4 Suppleanter vælges for 1 år. Hvis en suppleant træder ind enten som bestyrelsesmedlem eller revisor, sidder vedkommende frem til førstkommende generalforsamling og skal derefter vælges på generalforsamling, enten til restperioden, som de sidder for eller en ny toårig periode

10.5 Bestyrelsen konstituerer sig selv, senest 1 måned efter generalforsamlingen.

10.6 Bestyrelsen afholder mode efter behov, når formanden eller 3 medlemmer af bestyrelsen begærer det.

10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til sted.

10.8 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formadens - eller i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

11 Tegningsret

11.1 Foreningen tegnes af bestyrelser I forening.

11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

12 Formue og regnskabsår

12.1 Foreningens formue skal anbringes I anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

12.2 Regnskabsåret er 31. december

13 Revision

13.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette sammen med formanden samt foreningskassereren.

13.2 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

14 Sammenslutning

14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtforeninger under Jægerforbundet, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

15 Opløsning

15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.

15.2 Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt - forvaltes af jægerforbundet I indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under jægerforbundet i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål.

16 Ikrafttræden

16.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen den 27.10.2016, træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks jægerforbund.

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/